Uden en umiddelbar idé om, hvor jeg skal begynde, så springer jeg lige ud i det. Min spontane beslutning om at skrive dette indlæg udspringer egentlig fra, at en pige på 17 skriver i sin blog: følserne og har ondt i mit hovede. Det er bestemt ikke de værste fejl man kan lave, men de bidrager bestemt til det generelle sløseri med vort sprog.
Set med mine øjne, så har vi ikke ret mange ting tilbage der er danske, så hvorfor ikke i det mindste forsøge, at bevare dem vi har? Vores sprog er ét af de sprog, der er sværest at lære – men når nu vi er danskere, så formår vi (i de fleste tilfælde) at tale sproget. Når vi kan dét, så handler det kun om at lære stavemåde, fordi reglerne omkring hvornår det hedder “fod” eller “fødder” mv. kender vi på forhånd.
De fejl, jeg tit oplever.
Jeg er nød til at gøre det.
Nej, du er ikke “nød til” noget som helst. Men det kan ske du er “nødt til” det.
Vi køre lige derhen. Vi var ude at kører.
Forkert! Prøv dog med “prøver”. “Vi prøve lige derhen” eller “Vi prøver lige derhen” – hvad lyder bedst? Det samme gælder i det andet tilfælde – jeg forstår simpelthen ikke, at det kan være så svært at sætte det r rigtigt.
Jeg ligger mig lige hen på sengen.
Nej, du lægger dig hen på sengen.
Jeg tror vidst, at du er dum!
Jamen, tak. Men først tror du og lige bagefter ved du? “vidst” udspringer af “at vide” – “det burde jeg have vidst”. I andre tilfælde hedder det “Jeg tror vist, at du er dum”. Så svært kan det ikke være! Stram op.
Det er så grelt, at “majonæse” er blevet optaget i retskrivningsordbogen som stavemåde for “mayonnaise”.
Jeg kunne egentlig blive ved længe, men denne epidemi breder sig – det er synd og skam, lad os da værne om det danske sprog.
